|
Velkommen til Lyskær
På Lyskær driver vi et semi-økologisk fritidslandbrug, hvor vi opdrætter lam, gæs og ænder til påske- og julemaden.
Landbruget er semi-økologisk fordi dyrene både fodres med økologisk græs fra ejendommens marker og med overskydende grøntsager og brød fra egnes brugsforeninger.
Ved et hel-økologisk landbrug fodres dyrene udelukkende med økologisk foder, hvortil vores dyr spiser såvel økologiske som konventionelle grønsager fra Brugserne. Det gør de, fordi vi lever efter en målsætning om, at man skal udnytte jordens ressourcer til fulde. Vi vil gennem vores fritidslandbrug gerne være med til at skabe et bæredygtigt miljø med så lavt et ressourcespild som muligt.
Landbruget lever 100% op til økologiens målsætninger i forhold til forurening, idet der ikke bruges nogen sprøjtemidler. Dermed bliver hverken grundvandet eller dyrene forurenet med rester af kemikalier herfra. Dette gælder tillige Lyskærs køkkenhave, hvor der i sommermånederne dyrkes blomster, grøntsager og friske krydderurter.
I december måned åbner Lyskærs julestue, med hjemmelavede nisser, juledekorationer og julepynt i alle formationer. Om sommeren forvandles julestuen til Bed & Breakfast med plads til fire personer, som ønsker en bondegårdsferie i landlige omgivelser.
I menuen til venstre kan du læse mere om Lyskærs enkelte aktiviteter samt læse om Lyskærs historie og finde kontaktoplysninger omkring hvem vi er og hvor vi bor.
Hilsen Jørgen & Susanne

Sidst opdateret den 6. juni 2010
|